Dynamisk vokalmikrofon, en klassiker til professionel vokaloptræden.
Denne mikrofon er fortsat førstevalget for optrædende kunstnere over hele verden. Shure SM58 er en dynamisk vokal mikrofon med nyre karakteristik designet til både professionel vokal optræden, PA udlejnings branchen, men også til studie indspilning. Det indbyggede sfæriske filter minimerer vind og “pop” lyde. SM58 har en skræddersyet lyd til livebrug der er blevet en verdensstandard. Robust konstruktion, et effektivt shock-mount system og en stål grill sikrer at mikrofonen fungerer, selv under den hårdeste behandling.
Specifikationer – Shure SM58
- Frekvensgang der er tilpasset vokal, med “bright” mellemtone og bass frekvensafskæring
- Integreret shock-mount reducerer håndstøj
- Effektivt sfærisk filter minimerer vind og “pop” lyde
- Leveres med brud-sikker mikrofonholder der kan rotere 180 grader
- Legendarisk Shure kvalitet, robust og pålidelig
- Dynamisk princip og nyre karakteristik
- Frekvensområde 50 – 15.000 Hz
Anmeldelser
Sangmikrofon SM58
Jeg har købt Shure SM58, fordi jeg læste at det var en rigtig god mikrofon. Jeg bruger i forvejen en Shure Beta 57 til at sætte foran højtaleren på min guitarforstærker, og jeg vældig glad for denne mikrofon.
Det gode ved begge er, at de har en god tone og at de er meget retnings-bestemte, så de ikke er så følsomme for at gå i sving.
De kræver en større indgangs-volume på sangforstærkeren i forhold til den forrige mikrofon jeg havde, en electro-voice.
Jeg er meget glad for mikrofonen.
Kort sagt: Ja, jeg kan personligt anbefale Shure SM58
Fin mic
Virkelig fin’ mic, både til amatøren som vil have sin første mikrofon og pro’en i studiet. Du kan sku ikke gå helt galt med den her.
Fin lyd, go’ til at blokere det baggrunds støj du ikke ville ha’ med og dejlig “feel” når man holder den, virker særdeles go’ kvalli og den har et rigtigt fint ry blandt musikere til at back’e den op.
Indb. popfilter virker ok, selvom jeg har et “rigtigt” popfilter til at montere på stativet, har jeg ikke rigtigt synes det har været nødvendigt at bruge det (endnu ihvertfald).
Medfølgende holder er ligeledes fin, viker solid nok og holder mic’en godt fast når den er i stativet.
Ikke noget dårligt at sige, SM58 er en “Shure win” 😉
Kort sagt: Ja, jeg kan personligt anbefale Shure SM58
King of all trades.
Shure SM58 har efterhånden mange år på bagen, og er for mange visuelt den klassiske opfattelse af en mikrofon.
Det er der en yderst god grund til. Det er et kvalitetsprodukt der kan tage utrolige mængder tæsk, dertil besidder den en længere række egenskaber som gør den ideel til scenebrug, og slutteligt har den en renhed af lyd som gør den god nok til studiet. Med lidt kreativ tankegang er der stort set ingen grænser for hvad man kan få ud af denne mikrofon. Til prisen lyder det næsten for godt til at være sandt, men her synes det nu at holde stik alligevel.
Jeg må erkende at jeg på ingen måde har presset min til nogen af dens grænser. Men den har gjort alt jeg skulle bruge, og hele vejen har det været helt tydeligt at den havde meget mere i sig. Der er noget yderst betryggende ved følelsen af dens solide metal konstruktion. Håndteringstøjen er meget lav, det indbyggede pop-filter gør arbejdet ret godt og lydkvaliteten er virkelig så god.
Når mit band (forhåbentlig snart) står på scenen, kan jeg garantere at min SM58 er der sammen med mig. Og den samme er der sikkert stadig om 10 år.
Kort sagt: Ja, jeg kan personligt anbefale Shure SM58
Bedøm dette indlæg
Bedømmelse