Indhold
Kompakt synthesizer og 16 bånds vocoder med korte waterfall minitangenter. Plus står for nye og spændende lyde.
Med udgangspunkt i Korgs til dato bedst sælgende synthesizer, MicroKorg, har japanerne skabt en “voksen-version” til den mere kræsne keyboardspiller. microKORG XL er næste trin for alle, som kan lide micro konceptet; d.v.s. en smidig synth med mindre tangenter, klassisk vintage-look og en analoglyd, som man ellers kun kan drømme om i dette prisniveau. XL+ indeholder endnu flere vintage lyde inklusive Korgs SGproX piano, M1 og VOX orgler.
Lyden er baseret på MMT-soundengine fra Korg Radias og er optimeret for MicroKORG XL. Dette indebærer, at man også finder PCM/DWGS-waveforms fra vintagekeyboards og strygere. Desuden har Korg klemt klassiske effekt-algoritmer ind fra KaossPad-serien. Alt sammen for at give så stor variation af forskellige lyde som muligt. Vil man ikke lave egne lyde, er det let at finde rundt blandt de forprogrammerede ved hjælp af genrevalg og kategori. De fede filtre, vocoder og andre funktioner er lette at gå til, når man behøver dem.
Highlights Korg microKORG XL+
- Vintage-inspireret design med moderne MMT lydgenerator
- 37 mini waterfall tangenter
- 8 stemmer og 2 parter
- 128 lyde og mulighed for redigering på computer
- 16-bånds vocoder
- Multiresonant filter og Arpeggiator
- Solid svanehalsmikrofon i metal medfølger
- To effektprocessorer med 17 forskellige effekter
- Kan læse MicroKorg og MS2000 presets via computersoftware
- Kan drives med batteri eller via medfølgende strømforsyning
Anmeldelser:
Nyt er ikke altid bedre.
Korg er retmæssigt stolte af deres Microkorg, den har holdt ud længere på markedet end nogen synth jeg kan komme i tanke om. Derfor er det da også logisk at de en dag har tænkt at de måtte kunne koge mere suppe på samme opskrift; lave en efterfølger i samme legendariske tråd. Tingen er bare, jeg tror ikke de selv ved hvilken del af opskriften der gjorde den oprindelige MK til en succes.
Ind kommer Microkorg XL, og siden XL+.
Først og fremmest er tanken at de har udviklet synth enginen, til den ganske imponerende MMT engine. Samme engine som i deres Radias og R3 synths, samt Electribe EMX groovebox. Alle 3 gode produkter. Og sammenligner man med den gamle MK er der også flere skridt som er taget i den rigtige retning. Enginen er generelt mere advanceret, og har dobbelt så meget polyphony; 8 toner op fra 4, stadig duo-timbral, altså med split og layer funktioner, sidstnævnte halverer dog polyphony.
Der er nye samples/waves af piano mm. som lader den strække sig længere end en typisk synth i jagten på en bred lyd-palette. Og XL+ udgaven tilføjede yderligere lidt lyde til de oprindelige waves. Indtil videre gode ting at sige.
Men personligt synes jeg dog at den mangler lidt af den originale MKs karakter, XL(+) er lidt for ren i lyden, og filteret mangler ligesom lidt.
Det er meget en smagssag, og selv med den kritik synes jeg Korg skal have ros for deres MMT engine – dog næsten mest i EMX grooveboxen hvor nogle rør i udgangstrinnet tilføjer tiltrængt varme og karakter. En idé de har været kloge nok til at tage op i flere af deres high end keyboards siden, så igen ros til Korg der – noget jeg gerne ville se flere producenter tage op.
Vocoderen var en vigtig del af den oprindelig MK, og må sige at de virkelig har forbedret den med XL. Både vocoder effekten og mikrofonen der følger med har taget flere skridt op, og kan kun beskrives som en triumf. Brugen af XLR stik på synthen bygger videre på MKs evne til at bruge alm. dynamiske mikrofoner, og gør det en tand bedre. Men med forbedringen af den medfølgende mikrofon er det ikke længere det must det var med MK, istedet er det en feature som nogle vil bruge og andre vil ikke. Godt gjort Korg!
Men XL var en aldrig en succes, og ej heller XL+. Så for at vende tilbage til indledningen, tror jeg ikke Korg selv ved hvilken del af opskriften på den oprindelige MK der gjorde den til en succes. De har troet en vellydende lille og billig synth var alt der skulle til, og overset et kritisk element.
For at citere min anmeldelse af MK:
“Det vigtigste ved en synth er lyden. Men ikke kun. Især med en Virtual Analog som MK køber man ikke bare lyden. Digital lyd fås meget billigere i form af synth plugins. Man køber også den fysiske indpakning, og i mine øjne det aller vigtigste (tæt efter lyden altså); det interface der forhåbentligt gør det nemt, hurtigt og intuitivt at lave en lyd fra bunden. Hvad man normalt ikke køber en synth for, er nemlig presets. Ergo skal man have en hurtig og nem måde at strække sig ud over presets.”
Så XLs fysiske side. Den er en enorm fiasko hvis i spørger mig. Den føles mindre robust end ældre bror MK. Mere plads på panelet er brugt på at gøre patch-select mere fancy, uden at tilføje flere hukommelsespladser eller gøre det hurtigere og nemmere – faktisk tværtimod.
Tabet af de 8 knapper i bytte for et oversize togglewheel, betyder man ikke længere kan jump direkte mellem patches, og ikke længere har 8 knapper der dobler som kontrollere til arpeggiatoren. På XL+ tager de skridtet videre og tilføjer en kategori til dubstep-lyde, hvilket bare er til grin med mindre man er 15 år.
Displayet er forbedret, men i praksis betyder det utroligt lidt.
Den største taber, og det der har dræbt XL/XL+’s succes-muligheder, er at parameter matrixen er forsvundet i bytte for nogle enkelte performance parametre. Og noget de kalder “full edit”, som bare ikke virker på nogen som helst måde. I grove træk går det ud på at man med 3 potmetre skal bladre igennem alle sider og alle parametre, uden nogen rigtige fixpunkter, og uden endeløse encoders som ville have gjort det marginalt nemmere. Eneste hjælp er displayet og en “original value” lampe, som bare ikke er godt nok op mod den massive forvirring og parameter-jumps som er produktet af ethvert forsøg på at edit selv den mindste ting.
Korg tænkte “jamen så giver vi dem bare en software editor”, hvilket fint bringer os tilbage til at hvis man alligevel skal sidde og fægte med en mus, og være genstand for softwares luner, kan man lige så godt købe et plugin billigere. Ydermere er Korg notoriske for at ikke vedligeholde drivere og software, ikke tage højde for OS-opdateringer, droppe support af produkter som ikke sælger så meget som de ønsker, og generelt total mangel på omtanke for slutbrugeren.
Hvilket fint afrunder hvorfor denne synth har været en fiasko. Og det er en skam, for den fortjente bedre end et “smadret” interface og en software editor. I praksis er du bedre stillet med at kigge på en Novation Mininova (eller den oprindelige MK). Konceptet er meget det samme, og langt henad vejen lider den under lidt af de samme interface problemer. Men det er MEGET bedre udført på Mininova, mere brugervenligt, og den har en endnu dybere synth engine – dog uden samples af piano mm.
Alternativt er Waldorf Blofeld nok den bedste værdi af synth til pengene pt. og har et klart bedre interface!
3 stjerner fordi de har gjort så meget rigtigt, og synth enginen er så god den er. Det dårlige interface er skyld i at den ikke får 5. Og tro mig, det er voldsomt irriterende!
Korg microkorg Synth
Super lækkert produkt..!
