Line 6 Relay G30

Anmeldelse: Line 6 Relay G30

Produktet er desværre udgået.

Vi anbefaler dog det bedste system fra boss i stedet: WL-20

Alternativt kan du overveje en komplet relay opsætning i form af: Relay G75 fra Line 6


Komplet trådløst 2,4 gHz instrumentsystem med TBP06 digital-sender og RXS06 digital-modtager. 6 valgfrie kanaler, kan køre 6 systemer samtidigt.

Disse digitale sendersystemer redefinerer den trådløse oplevelse for instrumenter og mikrofoner. Systemernes suveræne lyd, troværdige stabilitet og enkelhed vil inspirere dig til at udforske alle hjørner på scenen. Systemerne leverer et krystalklart signal i 24-bit med et kæmpe frekvensområde. Du vil opleve en respons og dynamik i lyden, som du aldrig nogensinde tidligere har oplevet med et trådløst system.

Lydkvaliteten er ganske enkelt enestående, idet man på ingen måder er underlagt de ulemper og kompromisser man tidligere har skulle arbejde med på “analoge” systemer. Line 6 benytter ingen form for companders, og arbejder bl.a. med multilayers signalprotection, for at modvirke alle former for dropouts, selv i ekstremt aktive RF miljøer.

Designet er smart, praktisk og i letvægtsmaterialer. TBP06 senderen er lige til at montere på din rem, og LED indikatore viser signal og batteri status. RXS06 modtageren er scene-klar, kan monteres på toppen af din forstærker, i dit pedal setup eller hvor som helst indenfor 30 meters rækkevidde, LED-displayet viser tydeligt signal og batteri status, og en unik kabel-tone simulator, der gør at du let kan skifte mellem et guitarkabel og det trådløse system, uden du behøver at skifte indstillinger på forstærkeren.

Relay G30 er let at anvende og bliver leveret inklusive alt du behøver for at komme i gang; sender, modtager, kabel, strømforsyning og batterier.

Relay G30 er godkendt til brug i Europa, Syd Amerika, Asien og Australien.

Specifikationer – Line 6 Relay G30

System

  • Frekvensrespons: 10 Hz – 20 kHz
  • Dynamisk rækkevidde: 120 dB
  • Sendefrekvens: 2.4 GHz
  • LCD-display på senderen som viser kanalinfo og batteristatus
  • Kompatible kanaler: 6
  • Rækkevidde: Ca. 30 meter
  • Batteritid: Op til 8 timer på 2 stk. AA-batterier

TBP06 Transmitter

  • A/D Conversion: 24-bit Delta Sigma, 128 times over sampling
  • Input Impedance: 1.3 M-Ohm
  • Connectors: 1/4-inch unbalanced input
  • Controls: Power On/Off, Channel Select
  • LEDs Display: Power, Battery Life
  • Battery Life: 8 Hours, 2x AA alkaline
  • Dimensions (WxHxD): 2 7/8″ x 2 1/4″ x 1 1/4″
  • Weight: 3 oz.

RXS06 Receiver

  • D/A Conversion: 24-bit Delta Sigma, 128 times over sampling
  • Connectors: 1/4-inch output
  • LEDs Display: Power On, Data Link, Channel, Battery Life, Audio Level Meter
  • Controls: Power On/Off, Channel Select, Cable-tone Simulator
  • Power Requirements: DC-1 power supply

Anmeldelser:

God og klar lyd. Godt system!

Efter at have brugt Relay 30 til samtlige spillejobs (40-50 stykker) de sidste par år, kan jeg vist roligt sige at det virker bare. Nogen vil måske bekymre sig om signaltab, men det er der absolut intet af. Om det så er et eller andet med kvalitetsbuffere eller hvad ved jeg, aner jeg ikke. Men min lyd er klarere end hvis jeg kører med kabel. Selv på små spillesteder hvor det i virkeligheden er unødvendigt, bruger jeg det alligevel. Det er rart med friheden til lige at gå ud og finde ud af om det hele lyder ordentligt.

Eneste minus er senderens byggekvalitet. Bevares, den fungerer upåklageligt endnu, men den er nok det første der går i stykker engang. Den er af plastic, og ser en smule skrøbelig ud. Batterilåget skal man også lige sørge for at fæstne grundigt hvis man vil være sikker på det ikke springer op. Igen, det er aldrig sket for mig.

Men alt i alt et super godt produkt. Skulle jeg købe ny, ville jeg dog overveje G50 pga bedre holdbarhed.


WoW

Jeg har nu haft mit G 30 system i en måned. Det har været med på job, det er blevet brugt i øveren og det bliver brugt i øveforstærkeren hjemme
– Jeg har lavet en ny ledning til senderen da jeg ønskede et vinklet stik til min Les Paul og da den medfølgende ledning i øvrigt var for kort for mig.
– Lukkemekanismen til batterier på senderen kan gå op.
– Fantastisk lyd!! Jeg har aldrig prøvet noget lign.
– Lang rækkevidde.. den har aldrig mistet forbindelsen
– Kompakt og holdbar (ville dog ønske den var af metal).
– Ingen kabel mellem guitar og tube amp = aldrig stød 😉


Dette er det bedste system, jeg længe har prøvet!!


Line 6 G30

Det virker bare. Aldrig udfald. Perfekt lyd. Hvis du render ud på 25 meters afstand, så kan du hører en forsinkelse, men det er ikke et problem. syntes at batterilågen virker skrøbelig og som om at den nemt kunne hoppe op. Det er dog ikke sket for mig. Min metal holder på bagsiden var fra start ikke god. senderen faldt simpelthend af når jeg drønede rundt ON OF scenen. Bøjede den lidt til med en tang, og så blev den rigtig god. Desværre gik der ikke så længe inden stålbeslaget brækkede af de to- alt for skrøbelige beslag-holdere.

Så må der gaffa til. Den virker stadig perfekt, og jeg vil godt anbefale den som værende væsentlig bedre end feks. StageClix Der hele tiden falder ud.


Krystalklar lyd

Fantastisk sæt, der giver krystalklar lyd – kan ikke høre forskel på kabel og dette sæt!
Holder længe på batterierne og er nemmere at sætte op end at sætte to legoklodser sammen!


KØB IKKE DETTE PRODUKT, GÅR I STYKKER EFTER ET PAR GANGES BRUG

Lyden er helt fint og set-up er meget nemt og let tilgængeligt 🙂 Har ikke haft nogle problemer med lyd eller at sætte den op, og batterier holder skam i en god sjat tid. MEN, selve lågen til batterierne er lavet af plastik, så den VIL på et tidspunkt have problemet med ikke at kunne lukke ordentligt og det får din sender til at gå ud hvis du ikke står HELT stille. Når først det sætter ind er Line6 relay g30 noget VÆRRE LORT! Ubrugeligt ubrugeligt ubrugeligt. Da dette skete havde jeg spillet 6 koncerter, men jeg spiller også i et heavyband hvor man går amok på scenen og laver crowdsurf med guitar. MEN det burde ikke ødelægge batteriporten hvis den var af metal


Hvilken frihed!

Sjældent har jeg købt noget så befriende. Man er ikke længere viklet ind i ens ben eller ens kontorstol. Hvis man synes ens kabler smider de høje frekvenser væk, så skal man eje en Line 6 G30.
Jeg vil dog give andre ret i at senderen kan virke skrøbelig. Og med batterier i virker det som om dækslet vil springe op med det samme. Dette kan dog let forhindres med et svedbånd rundt om.
Det medfølgende kabel er måske hellere ikke jordens bedste, men det er jo ikke det dyreste at skifte ud.


God lyd, men skrøbelig

Gode punkter:
– Suveræn lyd
– Lang rækkevidde
– Senderkabel let at erstatte hvis det sulle gå i stykker da det bare er et kort instrumentkabel
– Den kan kobles til en almindelig strømforsyning til pedaler så man ikke skal rode med dens egen
– Let at se forbindelsesstyrke og batteriernes ladning
– Jeg bruger genopladelige batterier og de holder længe, 15+ timer
– Senderenenheden er lille og let, man lægger nærmest ikke mærke til at man har den.

Dårlige punkter:
– Skrøbelig chassis. Et fald på ca 1m resulterede i en revne i batteridækslet
– Batteridækslet skal lukkes ordentligt dvs. lukkeknappen skal skubbes helt på plads for ikke at risikere at den går op

Konklusion:
Køb den.
Udover problemerne med batteridækslet har den fungeret upåklageligt så den kan klart anbefales.

Bedøm dette indlæg

0 / 5 Stemmer: 0

Bedømmelse

KRK
Brands

KRK

Mørk, gråsort finish, afrundede kanter og gule højttalerenheder i kevlar – KRK-monitorer genkendes let på deres udseende. Men udseende er ikke noget mål i sig

Yamaha Reface CS
Keyboard

Anmeldelse: Yamaha Reface CS

Analog Physical Modeling synth med Virtual Analog reface CS’ fem unikke oscillator moduler. 37 HQ mini-tangenter, indbyggede højttalere. Derhjemme, i studiet, i parken, på stranden,